Vigtigt inden du gendanner din mobil
Når du gendanner din mobil, sletter du samtidig alt indhold og alle de indstillinger, du har lavet. Vi anbefaler derfor, at du tager backup, inden du gendanner.
Inden du går i gang med nedenstående, er det en god ide at tilslutte din enhed til strøm, så den ikke går ud under nulstillingen.
Nulstil din Android-telefon
Sådan nulstiller du hurtigt og sikkert din Android-telefon:
- Gå til “Indstillinger” på din telefon.
- Vælg menupunktet “System” og derefter “Nulstil valg”. Nogle gange skal man trykke på “Avanceret” nederst, hvis man skal få vist alle menupunkter.
- Genvej: Kan du ikke finde frem til nulstilling via ovenstående, så brug søgefeltet øverst i telefonens indstillinger, hvor du indtaster “nulstil”, hvorefter du vil få vist det rigtig menupunkt.
- Vælg “Ryd alle data”.
- Herefter fortæller telefonen dig, at du er ved at slette og nulstille telefonen. Tryk på “Ryd alle data”.
- Herefter vil du blive bedt om at indtaste din pinkode (eller en anden form for kode, hvis du ikke benytter pinkode).
- Endnu en gang spørger telefonen dig om du vil nulstille. Vælg “Ryd alle data”.
- Nu genstarter telefonen og sletter dine data. Herefter vil den være som ny – helt uden dine personlige data.
Obs: Bruger du en Samsung-telefon, så kan du blive bedt om at indtaste din kode til din Samsung-konto.
OBS! Hvis du ikke selv vil kaste dig ud i ovenstående nulstilling, så kan vi hjælpe dig, kom ind i butikken for at hører mere.