Phono kabler
Et Phono stik, også kendt som en RCA-stik, er en type elektrisk stik, der ofte bruges til at forbinde audio udstyr som DVD-afspillere og videooptagere. Det er en lille cirkulær stik med et guldplader i midten og et sort plastikkappe rundt om det.
Phono kabler er elektriske ledninger med disse Phono (RCA) stik i hver ende. De bruges til at overføre lydsignaler fra enhed til en anden, for eksempel fra din CD-afspiller til dit højtalersystem eller fra din AV receiver til dine hovedtelefoner.
Phono kabler kan være enten analoge eller digitale afhængigt af den type apparat de forbinder. Analoge Phono kabler overfører lydsignalet direkte uden komprimering eller tab af data, mens digitale Phono kabler bruger pulserende signaler (zeros og ones) der ikke mister information under transporten.
Phono stik og Phono kabler bruges primært til at overføre lydsignaler fra en enhed til en anden. De er designet specifikt til at forbinde apparater, der udsender eller modtager lyd.
Phono stik er små cirkulære stik, der ofte findes på for- og bagsiderne af elektroniske apparater som stereo systemer, DVD-afspillere, videooptagere og computerspilkonsoller. De har et guldplader i midten omgivet af et sort plastikkappe.
Phono kabler er elektriske ledninger med disse Phono (RCA) stik i hver ende. De bruges til at transportere analoge lydsignaler fra enhederne ved at føre strømmen oprettet af signalerne gennem kablet mellem de to Phono stik.
Hvad angår fordele og ulemper ved phonos: En vigtig fordel ved phonos er deres alsidighed - de kan anvendes på mange forskellige typer apparater og kan understøtte både mono- og stereolydudgange/indgange påhængsapparater baseret på behovene i den specifikke applikationsendelse. Ulempen er dog, at signalernes kvalitet kan blive kompromitteret efter flere transmissioner over phonokabler - dette skyldes signalforringelse (eller "deterioration") som følge af interferens eller indbyrdes overlappende frekvenser (også kendt som "aliasing"). Derfor anbefales det generelt kun at bruge phonokabler inden for relativt begrænsede distancer (typisk under ca 10 meter), selvom professionelle studiokaboliner nogle gange når op på hundredevis af meter i specialiseret udstyr med aktiv signaldeling ("boosting") funktionelighed indbygget mellem enderne af transmission line segments ("segments").